Kollektiv-ugen er en tradition for tropsspejderne i Risskov piger og foregår i år fra d. 6.-13. november. Vi plejer at afholde kollektiv både i efteråret og igen i foråret.
Kollektiv-ugen er en uge, hvor spejderne får mulighed for at bo i spejderhytten sammen. Herfra tager de i skole, til andre fritidsaktiviteter osv. De står selv for indkøb og madlavning i fællesskab. Madplan og aktiviteter i løbet af ugen planlægger spejderne på forhånd - inklusiv tid til lektier. Det meste af tiden er de alene i hytten, men de får besøg af lederne mindst hver anden dag. For at deltage i kollektiv-ugen og få et mærke, skal man deltage hele ugen.