Gå til hovedindhold
Hjem

Top menu

  • Leder-login
  • Artikler
  • Medlemsservice

Main navigation

  • Nyheder
  • Kalender
    • Mikro
    • Mini
    • Junior
    • Klan
    • Trop
    • Abonnér på kalender
  • Spejder
    • Mikro (0.-1. klasse)
    • Mini (2.-3. klasse)
    • Junior (4.-5. klasse)
    • Trop (6.-9. klasse)
    • Klan (16-25 år)
    • Styrelse
    • Frivillige (15-99 år)
    • Spejderledere (15-99 år)
  • Bliv spejderleder
  • Gruppen
    • Om gruppen
    • For forældre - praktisk information
    • Det gode forældresamarbejde
    • Bliv frivillig
    • Spejderledere
    • Styrelsen
    • SPEJDERHYTTE
    • Spejder Sport
    • Individuelle spejdermærker
    • Knotnut-mærker
    • Spørgsmål og svar
    • Facebook
  • Leder-login
  • Artikler
  • Medlemsservice
  • Bliv spejder
Billedet viser to spejderledere omgivet af en flok glade spejdere
DDS Risskov Piger

Jobopslag: Brænder du for at brænde fugtigt træ af?

Trives du med at have mange pinde over ilden? Kan du bevare roen, når 7-årige Sisse for tredje gang har forlagt sin støvle? Er du omstillingsparat til dansk vejr?

Så er det måske dig, vi søger som vores nye Key Scout Manager. Det Danske Spejderkorps er i rivende udvikling og har ekspanderet betragteligt de seneste år. Vil du være en del af succesen?

OM DIG:

  • Du er en holdspiller, der kan lede exceptionelt unge teams til både personlige og fælles sejre
  • Du tør gå forrest, når svævebanen skal prøvekøres, eller gryderetten smages
  • Du formår at have mange rafter i luften
  • Du er proaktiv og kan eksekvere, hvis bålet går ud, eller teltene oversvømmes
  • Du kan forklare forældre-stakeholders om vores standarder for risk management

DET TILBYDER VI:

  • En dynamisk arbejdsplads med lysår til loftet, bogstaveligt talt
  • Interessant frokostordning med et touch af New Nordic og røg
  • Bonusordning, der inkluderer grineflip, storslået natur og livskvalitet
  • Glæden ved at gøre verden til et lidt bedre sted ved at udvikle børn og unge

Erfaring fra branchen ikke nødvendig. Vi står for et oplæringsforløb i bl.a. Kompas 1.0, FireStarter Basics CS, TRANGIA2 og HjemV Doc.

Læs om stillingen her: Bliv spejderleder hos DDS Risskov Piger i Aarhus 

Om os

DDS Risskov Piger er en spejdergruppe i Aarhus og en del af Det Danske Spejderkorps. Vi har mange unge og studerende som spejderledere samt en stor gruppe forældre og andre frivillige, som brænder for at skabet de bedste fritidsaktiviteter for børn og unge i Aarhus. Vi er en flok engagerede ledere i forskellige aldre og med forskellig baggrund. Fælles for os er, at vi kan lide at være ude i naturen, at udfordre og udvikle børn og unge samt at have det sjovt sammen. Når du vælger at blive spejderleder, får du masser af fællesskab, frisk luft og personlig udvikling. Vores spejdere er udelukkende pigespejdere, men vores spejderledere og frivillige er både piger og drenge, kvinder og mænd. 

Yderligere information

Mød vores spejderledere

Kontakt

DDS Risskov Piger
Fortevej 114A
8240 Risskov, Aarhus
Danmark

29 22 19 07
bent.mogelberg@risskov-piger.dk

Følg os på

Læs vores cookiepolitik her

En del af

Det Danske Spejderkorps logo